En konditor bliver ofte forvekslet med en bager. Men der er forskel på de to erhverv. Konditoren er specialist i kager og søde sager, som marcipan konfekt, desserter og is. Hvorimod en bager bager er en person, der lever af at sælge brød og kager fra et bageri.
I Danmark har konditorfaget aner tilbage til 1700 tallet, men i andre dele af Europa er faget endnu ældre. I dag er konditoruddannelsen en 4 år og 6 måneder lang erhvervsuddannelse, men sådan har det ikke altid været.
Sukkerbageren blev til konditor
I takt med at sukkeret blev billigere i 1700 tallet, så opstod sukkerbagerne som bagte brød med sødet syltet frugt. Og i begyndelsen af 1800 tallet opstår konditoren og konditoriet i en form, vi kender fra i dag.
Små konditorier indrettet som cafeer skød op rundt omkring i Danmark – ofte placeret i forbindelse med et bageri. I den første del af 1800 tallet var det nu kun det bedre borgerskab i København, der kunne nyde godt at de lækre sager, men med tiden spreder konditorierne sig også til provinsen.
Wienerbrød er en dansk opfindelse
Vidste du, at wienerbrød er en dansk opfindelse? I 1843 fik den første danske københavnske bager officiel tilladelse til at bage og sælge wienerbrød. I dag kendes wienerbrød i hele verden, dog under andre navne end wienerbrød. Som ofte kaldes de for danish og danish pastry.
Konditornes storhedstid er på retur
Konditorens storhedstid har været på retur siden efterkrigsårene. Konkurrencen fra fastfoodrestauranter og moderne cafeer har været medvirkende til at antallet af konditorier falder år for år. En anden vigtigt årsag er det ændrede syn, vi har fået på kost og sundhed. Vi tænker i dag meget mere over, hvad vi putter i munden. Det er ikke længer normalt i de danske hjem med kage til aftenskaffen. Det kan konditorerne mærke.